top of page

Hvorfor giver min partner mig ikke det, jeg har brug for?

17. aug.
5 min læsning

Om vores dybeste længsler – og vejen til mere selvkærlighed


Det, vi længes efter fra vores partner

Når vi forelsker os, er det ikke altid tilfældigt, hvad vi bliver draget af hos et andet menneske. Ofte kan der ligge nogle dybere og mere ubevidste længsler bag vores tiltrækning, og nogle af dem kan have rødder helt tilbage i vores opvækst. Det, vi har fået for lidt af som børn, kan nemlig blive noget af det, vi senere kommer til at længes særligt meget efter i vores kærlighedsrelationer.


Det betyder ikke nødvendigvis, at vi har haft en dårlig barndom. Vi kan sagtens være vokset op i en kærlig familie og samtidig have haft behov, der ikke blev mødt tilstrækkeligt. Måske var der ikke så meget fysisk nærhed. Måske manglede der ro, anerkendelse, følelsesmæssig tilgængelighed eller plads til at være den, man var. Måske var der meget uro og uforudsigelighed, eller måske lærte man tidligt, at man skulle præstere eller være på en bestemt måde for at føle sig set.


De erfaringer forsvinder ikke nødvendigvis, bare fordi vi bliver voksne. De kan følge med os som længsler, vi ikke altid selv er bevidste om, og når vi møder en potentiel partner, kan vi derfor blive særligt draget af et menneske, der ser ud til at kunne give os netop det, vi har savnet.


Vi kan forelske os i det, vi har længtes efter

Hvis du for eksempel er vokset op med meget turbulens, hektik eller uforudsigelighed, kan der være noget utrolig tiltrækkende ved et menneske, der udstråler ro og stabilitet. Den ro kan føles som at komme hjem til noget, du måske har længtes efter hele dit liv. På samme måde kan fysisk berøring få en særlig stor betydning, hvis kram, kærtegn og kropslig omsorg ikke fyldte ret meget i din opvækst.

For et andet menneske kan det handle om anerkendelse. Hvis du sjældent følte dig set, hørt eller værdsat for den, du var, kan du som voksen opleve en stærk tiltrækning til mennesker, der ser dig, roser dig og giver dig følelsen af at være betydningsfuld. Det kan også være tryghed, opmærksomhed, omsorg, frihed eller følelsen af at blive valgt.


Meget af det foregår ubevidst. Vi går sjældent ind i en forelskelse og tænker: Nu vil jeg finde et menneske, der kan kompensere for det, jeg ikke fik som barn. Vi mærker bare tiltrækningen. Vi mærker, at der er noget ved det andet menneske, som føles enormt godt, trygt eller dragende, og nogle gange er intensiteten i den følelse netop forbundet med en gammel længsel.


Det er også her, vores parforhold kan blive udfordrende. For det, vi i begyndelsen blev draget af, kan med tiden blive noget, vi begynder at forvente eller ligefrem kræve af vores partner. Uden at opdage det kan partneren få til opgave at sørge for, at vi føler os trygge, værdifulde, rolige, elskede eller gode nok. Og når partneren ikke kan levere det i den mængde eller på den måde, vi har brug for, kan det vække noget langt større i os end den konkrete situation egentlig handler om.


Når længslen bliver partnerens ansvar

Det er selvfølgelig helt naturligt at have behov i et parforhold. Vi skal kunne række ud efter hinanden, tage imod omsorg og have brug for nærhed, anerkendelse og kærlighed. Selvkærlighed handler ikke om, at vi aldrig må have brug for andre mennesker, eller at vi skal kunne klare alting selv.


Problemet opstår snarere, når vores partner ubevidst får ansvaret for at udfylde noget i os, som partneren aldrig helt vil kunne udfylde. Hvis jeg kun kan føle mig værdifuld, når du anerkender mig, bliver din anerkendelse pludselig meget mere end noget dejligt, du giver mig. Den bliver noget, jeg er afhængig af. Hvis jeg kun kan finde ro gennem dig, kan din tilstedeværelse på samme måde komme til at føles nødvendig for, at jeg kan være okay.


Så kan vi begynde at løbe ud i relationen for at få noget, vi har svært ved at give os selv. Vi kan komme til at søge bekræftelse, jagte nærhed, blive urolige, når den anden trækker sig, eller forsøge at få partneren til at være på bestemte måder, så vi selv kan få det bedre indeni.


Det er her, jeg synes, det bliver interessant at undersøge vores længsler i stedet for kun at fokusere på, om vores partner opfylder dem. For måske handler spørgsmålet ikke kun om: Hvorfor giver min partner mig ikke det, jeg har brug for? Måske kan vi også være nysgerrige på: Hvorfor har lige præcis dette så stor betydning for mig? Hvad vækker det i mig, når jeg ikke får det? Og hvor kender jeg den følelse fra?


Fra at søge det udenfor dig til at finde det i dig

Noget af det, jeg arbejder med som sexolog og i arbejdet med par, er netop selvkærlighed. For mig handler selvkærlighed blandt andet om langsomt at begynde at give dig selv mere af det, du hele tiden forsøger at få fra verden omkring dig.


Hvis du længes efter ro, hvordan kan du så skabe mere ro for dig selv? Hvis du længes efter anerkendelse, hvordan kan du begynde at se og anerkende dig selv? Hvis du længes efter omsorg, hvordan kan du behandle dig selv mere omsorgsfuldt? Og hvis du længes efter nærhed, hvordan kan du blive bedre til at mærke dig selv, være med dig selv og tage dine egne behov alvorligt?


Det betyder ikke, at du ikke længere skal ønske dig de ting fra din partner. Selvfølgelig må du ønske dig et kram. Selvfølgelig må du længes efter at blive set, rørt ved, mødt og elsket. Forskellen ligger i, om du ønsker det fra et sted, hvor du allerede står nogenlunde rodfæstet i dig selv, eller om du har brug for, at et andet menneske giver dig det, for at du kan føle dig hel, tryg eller værdifuld.


Når vi begynder at tage mere ansvar for vores egne længsler, kan der ske noget vigtigt i vores relationer. Partneren behøver ikke længere i samme grad at være løsningen på det, vi savner, men kan i stedet få lov til at være et menneske, vi møder og elsker. Vi kan stadig tage imod alt det gode, den anden giver os, men det bliver mindre desperat og mindre styret af frygten for, hvad der sker, hvis vi ikke får det.


For der er forskel på at vælge et andet menneske, fordi du elsker det menneske, og på ubevidst at have brug for, at det menneske skal reparere noget i dig. Jo mere du lærer at give dig selv den ro, omsorg, anerkendelse og kærlighed, du længes efter, desto mere frit kan du også møde din partner.


For kærlighed er ikke en strategi for at få dækket det, vi mangler. Kærlighed får langt bedre betingelser, når vi ikke hele tiden skal hente os selv hos den anden.

Kommentarer


bottom of page