Mistillid, kontrol og kønskrig: Sådan ødelægger algoritmen vores kærlighedsliv

Unge bliver fodret med videoer om mistillid, kontrol og kønskrig. Resultatet? En generation, der får sværere ved at stole på hinanden.

Jeg ser det overalt.

På min egen telefon. På venners telefoner. Og især hos yngre mennesker.

Algoritmen på sociale medier er ved at forme en fortælling om kærlighed, der gør det sværere og sværere at være i et parforhold.

Video efter video fortæller unge mænd, at hvis deres kæreste giver andre mænd opmærksomhed – selv i form af en samtale – så bør de gå fra hende. Andre videoer forklarer, at ens partner ikke bør have venner af det modsatte køn.

Budskabet er klart: Tillid er naivitet. Kontrol er kærlighed.

Jeg kalder det “verden-er-ond-algoritmen”, fordi det generelt afspejler en grundlæggende mistillid til vores omverden.

Algoritmen lærer os ikke at stole på hinanden

Den fortælling, mange unge møder igen og igen på sociale medier, er simpel:

Du kan ikke stole på nogen.

Hverken din partner, venner og familiemedlemmer. Man må ikke engang føre en uskyldig samtale med en fremmed på en togstation, fordi det kan være farligt - man ved jo ikke, om de vil overfalde en: 'og her er 5 grunde til, hvorfor man ikke skal tale med en fremmed'.

Videoerne opfordrer altså indirekte til isolation. Tal ikke med nogen. Hold afstand. Pas på, hvad din partner laver.

Problemet er bare, at tillid er fundamentet for enhver relation.

Hvis man konstant er bange for at blive snydt, bedraget eller afvist, bliver det næsten umuligt at knytte sig til et andet menneske.

Man lever i alarmberedskab – og mistillid bliver normen.

Kønskrigen i algoritmen

Samtidig ser jeg en anden tydelig tendens i algoritmerne: En konkurrence mellem mænd og kvinder.

Her er det især kvinder, der laver videoer, hvor de udstiller deres partner.

Du kender måske typen:

En kvinde filmer sin mand, der tømmer opvaskemaskinen, som om det er et mirakel. Hun laver parodier på, hvor hjælpeløs han er i hjemmet. Hun viser – igen og igen – hvordan hun for “27.000. gang” forklarer ham, hvordan noget fungerer.

Budskabet er ofte: Mænd er dovne. Kvinder bærer hele læsset.

Det bliver til humor, likes og tusindvis af visninger, men under overfladen ligger en fortælling om, at vi ikke er på samme hold.

Når kærligheden bliver til en kamp

Problemet opstår, når relationer fremstilles som en konkurrence.

Når partneren bliver en modstander, der skal udstilles, korrigeres eller kontrolleres.

I stedet for at spørge: “Hvad kan jeg lære af den person, jeg har tiltrukket?”

spørger man: “Hvordan kan jeg bevise, at jeg har ret?”.

I mit arbejde med relationer taler vi ofte om skygge- og maskearbejde. Det betyder blandt andet, at vi ofte tiltrækker mennesker, der repræsenterer sider af os selv, vi ikke giver plads til.

Den meget præsterende person kan for eksempel tiltrække en partner, der er mere afslappet, men hvis den forskel kun bliver tolket som dovenskab eller inkompetence, skaber det distance i stedet for forståelse, nærvær og udvikling.

Kontrol kvæler tiltrækning

Det samme gælder for de stramme regler for, hvad man “må” i et parforhold.

Når man begynder at kontrollere: hvem ens partner taler med, hvem de skriver med og hvor de går hen, så sker der noget paradoksalt.

Man kvæler det, der skaber tiltrækning.

Et levende menneske med venner, interesser og glæde ved livet er attraktivt. Et menneske, der konstant begrænser sig selv – eller bliver begrænset – er slet ikke lige så tiltrækkende. Det kender vi også fra pleaserkulturen. En pleaser vil aldrig være så tiltrækkende som en, der står ved egne værdier, behov og lyst og dermed fremstår autentisk og i kontakt med sig selv. Autenticitet vil altid være det mest tiltrækkende.

Når den ene person i parforholdet skal kontrollere og bestemme, at begge parter skal være ens, gøre de samme ting og leve efter de samme regler, så forsvinder polariteten og så dør tiltrækningen og gnisten mellem dem.

Algoritmen skaber distance – ikke kærlighed

Sociale medier belønner det, der skaber reaktioner.

Konflikt. Forargelse. Kønskrig.

Derfor bliver videoer, der fremstiller mænd og kvinder som modstandere, spredt langt mere end dem, der viser samarbejde og forståelse.

Resultatet kan være en generation, der lærer, at relationer handler om kontrol, konkurrence og mistillid, i stedet for nysgerrighed, tillid og forbindelse.

Hvad ser du i din algoritme?

Jeg er oprigtigt nysgerrig.

Hvad bliver du fodret med på sociale medier?

Ser du også videoer, der fremstiller relationer som en kamp mellem kønnene? Eller som noget, hvor man konstant skal beskytte sig mod sin partner?

Send dem til mig.

For hvis algoritmen er med til at skabe distance mellem os mennesker, så er det en samtale, vi er nødt til at tage - og jeg vil gerne gå forrest i denne relevante debat.

Algoritmen bør ikke skabe afstand – sociale medier bør jo netop være til for at føre os tættere sammen.